Birkehøj Hundecenter

Hvalpefortsætter og letøvede

Vi tilbyder Hundetræning for familiehunde af alle racer

Disse hold er for hunde som har deltaget på hvalpehold eller begynderhold, men som ønsker at fortsætte den gode udvikling sammen med hunden. Såfremt man ikke tidligere har trænet på Birkehøj Hundecenter så vil en enetime inden opstart kunne være nødvendigt så man kan følge holdet og de øvelser vi bruger herude. der gives 20 % rabat på enetimen ved samtidig tilmelding og betaling af holdet

På Birkehøj Hundecenter er det gode samarbejde med din hund i fokus. Specielt har vi fokus på ro og kontakt. Dvs at dine hund tilvælger dig og din kontakt selvom der er andre ting som også er spændende og den formår at finde ro selvom der foregår en masse ting omkring den. Derudover arbejder vi med øvelser som sit, dæk, indkald, lineføring, Ja/nej, tæppe, impulskontrol osv. 

Der trænes med positive indlæringsmetoder, godbidder og bruges ikke tvang, straf eller andet som skaber unødig stress for hunden. Vi skaber via den positive kontakt en gensidig respekt og tillid, som gør samarbejdet med din hund til en fornøjelse.

I træningen lægges der også stor vægt på forståelsen af hundens signaler samt dens øvrige adfærd. Vore kære 4-benede familiemedlemmer kommunikerer nemlig 95% via kropssprog og mimik og kun 5% via lyd - altså nærmest modsat deres menneskefamilie. Dette kan give anledning til fejlfortolkninger mellem hund og ejer, og netop derfor er det en vigtig del af træningen.

Socialisering af din hund så den er tryg ved andre hunde både i snor og når de leger, er hos os en vigtig del af det at gå til træning, og det foregår på alle holdene såfremt instruktøren vurderer det er forsvarligt. 

Træningen foregår på indhegnet areal, og er altid en kombination af teori og praksis.

Træningen foregår på små hold, så der er tid til hver enkelt hund og ejer. Der er altid tid og plads til spørgsmål efter timen.

Træningen er altid en blanding af teori og praksis.

Teorien understøtter den praktiske træning og giver dig en bedre forståelse af din hund og dens adfærd. Vi sikrer at du ikke blot får en veltrænet hund men også en velfungerende hund i hjemmet. Teorien er uden hund 

Birkehøj Hundecenter v/Hanne Bøtker - Hørsholmvej 4, 7160 Tørring - tlf 53205430 - kontakt@birkehoej-hund.dk - cvr. nr 33018533

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk